Den græske tragedie og politikernes kortsyn

Stort set alle ved, hvordan det vil ende, medmindre man helt tager skeen i den anden hånd, men først på det allerseneste er der tegn på, at politikerne vil foretage sig noget effektivt. Der er virkelig brug for nytænkning.

I disse uger udspilles en række dramaer for åbent tæppe. Et af de mest spektakulære finder sted i Athen, men med flere af hovedrolleindehaverne siddende rundt omkring i de europæiske hovedstæder. Stort set alle ved, hvordan det vil ende, medmindre man helt tager skeen i den anden hånd.

Det har været klart længe, at Grækenland ikke kan betale afdrag og renter på sin enorme gæld, og at store dele af den græske befolkning ikke forstår problemets omfang og i hvert fald ikke er villige til at bære de nødvendige byrder. Det er ligeså klart, at vi andre ikke kan se på, at Grækenland overtager Lehman Brothers rolle i skabelsen af en ny finansiel krise. I realiteten er der således kun én løsning, nemlig at Grækenland i ro og orden får lov til at afskrive en betydelig del af sin gæld.
Det har den europæiske, politiske elite vidst længe, men et kortsyn og en manglende ansvarsfølelse, der sætter bevarelsen af magten over fornuften, indebærer, at man har ladet processen køre alt for længe i det forkerte spor.

Det er heller ikke blevet accepteret endnu, at konsekvensen af den græske tragedie og de potentielle efterfølgere i Portugal, Irland, Spanien, Italien og måske andre lande er, at eurosamarbejdet må udsættes for en omfattende omkalfatring, hvis ikke det helt skal ophøre.  Hele udviklingen viser med al ønskelig tydelighed, at man ikke kan have en fælles valuta uden også at have en fælles finanspolitik og økonomisk politik i øvrigt.

Det synes slet ikke at være gået op for mange politikere, heller ikke i Danmark, hvis velfærd bygger på international handel og fri konkurrence, at alternativet – hvor man vender tilbage til nationalstaternes »trygge« grænser – er en betragtelig lavere vækst, der meget vel kan blive negativ.

Det er dog ikke blot på europæisk plan, at politikernes kortsyn kommer til udtryk. Lige nu er udgifterne til sundhedssektoren ved at eksplodere, og ingen steder i verden er man villig til at tage de nødvendige skridt for at begrænse disse udgifter. Vi bruger således mere end halvdelen af udgifterne i sygehusvæsenet til at forlænge patienters liv med nogle få måneder. Til gavn for hvem? Men se, om politikerne er villige til at diskutere dette og eventuelt træffe nogle beslutninger.
Også på det lokale plan står det sløjt til med politikernes evne til at komme ud over de kortsigtede overvejelser. Eksempelvis har der i mange år manglet vedligeholdelse af det lokale vejnet, selv om alle ved, at det er dyrt på længere sigt. Nu er mange kommuner også mere eller mindre ophørt med at vedligeholde fortove, stier og græsrabatter mv.

Dette er galt i mange kommuner, måske specielt i de dårligst stillede udkantskommuner, men selv i en kommune som Favrskov, hvor jeg bor, er man nu godt i gang med at gøre de områder, som man i sin tid solgte under dække af, at kommunen ville varetage pasning af veje og grønne områder, til rene slumområder, hvor alt uden for de private parceller forfalder.

Når man således må konstatere, at det nuværende politiske system er ved at spille fallit på flere væsentlige områder, var det måske en god idé at give vore demokratiske institutioner et hovedeftersyn og ikke forblive i den selvfede tro, at det system vi har, nødvendigvis er det bedste demokratiske system.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *