Bankerot-magerne

Vælger USA at anvende seddelpressen til atnedbringe gælden, vil de negative effekter være størst i udlandet.

For nyligt placerede Standard & Poors, et af de fra finanskrisen så skandaliserede ratingbureauer, USA på observationslisten over lande, der måske skal have nedjusteret kreditværdigheden. Straks rystedes de fleste af verdens finansmarkeder, og aktiekurserne faldt alle andre steder end i USA. Samtidig kunne man høre såkaldte økonomers forvrøvlede forudsigelse om, at USA, ligesom f.eks. Grækenland, snart måtte bede om at få restruktureret deres enorme gæld for at undgå at blive erklæret bankerot.

Bankerotprognosemagerne glemmer imidlertid, at den amerikanske gæld er i US dollar. Amerikanerne kan til enhver tid betale deres gæld ved at trykke penge, hvilket er det, de i praksis har gjort på det seneste, ved at den amerikanske centralbank opkøber alle de nye udstedelser af statsobligationer. Det vil selvfølgelig indebære et stigende inflationspres på den amerikanske økonomi. Et pres, der dog holdes delvis i skak af det forhold, at der lige nu er ledige ressourcer.

Men vælger USA på længere sigt at anvende seddelpressen, vil de negative effekter utvivlsomt være størst i udlandet, for dollarkursen falder. De ikke-amerikanske finansmarkeders reaktion på Standard & Poors’ meddelelse skal utvivlsomt ses i den sammenhæng, for en meget lavere dollarkurs vil gøre det næsten umuligt at konkurrere med amerikanske firmaer og med firmaer i de lande, der har bundet deres valuta til dollaren – og dem er der en del af. En lavere dollarkurs vil også gøre det lettere for USA at få bugt med deres kæmpestore betalingsbalanceunderskud.

Men hvis vi andre fortsætter med at skubbe problemerne over på amerikanerne, kan deres eneste udvej blive at devaluere og skabe inflation. Der er ingen tvivl om, at verdenshandelens skævhed burde rettes op ved en kraftig kinesisk opskrivning af deres valuta. Og tyskernes politik med at lade amerikanerne redde verdensøkonomien fra total kollaps med en forholdsvis dristig ekspansiv økonomisk politik, og så selv sidder og lader deres økonomi trække op via en eksportstigning, der kun kommer som følge af den amerikanske redningsaktion, kan man vel kun have én mening om. Og det er, at den er sølle.

Det største problem for den amerikanske økonomi er utvivlsomt det ineffektive amerikanske politiske system, som gør det temmelig umuligt at komme frem til fornuftige løsninger på en lang række problemer. Det gør det selvfølgelig ikke bedre, at USAs forfatning og ikke mindst delstaternes ditto i nogle tilfælde er udtryk for en demokratiopfattelse, som hører landsbysamfundene til.

At det alligevel var muligt for USA i modsætning til dele af Europa at vedblive med at føre en meget konjunkturstimulerende politik efter finanskrisen, kan vi være meget taknemmelige for, idet vi ellers var endt længere ude i sumpen, end det blev tilfældet.

Når den amerikanske regering forsøger at undgå at anvende inflation som et middel til gældsnedbringelse, er det formentlig fordi en sådan politik vil kunne destabilisere resten af verden og måske i kølvandet heraf bringe autoritære regimer som f.eks. Kina i en førerposition. Hvis vi ikke ønsker en sådan udgang på den nuværende krise, er det nødvendigt, at vi er amerikanerne behjælpelige – for der er vel ikke mange i Europa og i mange andre lande i den frie verden, der kunne tænke sig en verden styret af et diktatur som Kina.

2 responses to “Bankerot-magerne

  1. “(…) det nødvendigt, at vi er amerikanerne behjælpelige – for der er vel ikke mange i Europa og i mange andre lande i den frie verden, der kunne tænke sig en verden styret af et diktatur som Kina.”

    Glimrende indlæg!

    Denne afsluttende pointe siger det hele. Det er katastrofalt at der er så mange der – fra hvert deres ståsted – har travlt med at rakke ned på det Amerikanske samfund, økonomien, mentaliteten eller noget helt andet. Jeg mener bestemt ikke at USA er perfekt, men den er det vi har, og det er hvad vi må arbejde med.

    Det er afgørende for “den frie verden” (dvs. den del af verden hvor ytringsfrihed, forsamlingsfrihed osv. er en ’selvfølge’) at USA og EU står i spidsen for denne, med demokratierne i APAC regionen og måske/forhåbentlig også Indien og Brasilien om føje år. De (vi) skal agere boldværk for de samfund der helt eller delvist har accepteret en mere eller mindre åben økonomiskstruktur i deres samfund, men omvendt fortsat bekender sig til totalitær ideologier og samfundsformer – ingen nævnt og ingen glemt.

  2. “er det formentlig fordi en sådan politik vil kunne destabilisere resten af verden og måske i kølvandet heraf bringe autoritære regimer som f.eks. Kina i en førerposition”.

    Resten af artiklen er i orden. Jeg kan dog ikke se, hvordan amerikansk eksport af inflation vil styrke blandt andet Kina’s position i verdenssamfundet.

    Inflation og specielt fødevareinflation er det største problem i Kina p.t og vil være det i en overskuelig fremtid p.g.a den naturlige lave produktionsstigning i landsbrugssektoren.

    Hvis den amerikanske valuta devalueres igennem enten et større udbud af USD eller en mindre efterspørgsel på USD i verdensmarket, så vil amerikanske fødevare, produktionsvare etc. blive konkurrencedytige, og det vil koste massevis af arbejdspladser i Kina i både landbrugs- og industrisektoren.

    Den massive arbejdsløshed vil ikke nødvendigvis give et mindre inflationspres, da den kinesiske stat allerede har forpligtet sig på at opretholde en vis levestandard for sine borgere. Foruden dette vil den stigende befolkningstilvækst i andre asiatiske lande skabe en voksende efterspørgsel på resourcer som vil presse priserne højere op.

    Det inflationspres, som Verdensbank i nu over et år har lovet ville lette, har vist sig at være mere vedholdende end som så, hvilket vil gøre livet besværligt for alle som har baseret deres legitimitet på økonomisk fremskridt og materialistisk dialektik. Derfor undergraver den amerikanske seddelpresse alle andre ikke-amerikanske systemer. Mon ikke de er klar over det over there?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *